Vedtægter
Vedtægterne er sidst blevet ændret på ekstraordinær generalforsamling den 28. marts 2004
Denne udgave er en afskrift af klubbens vedtægter, så der tages forbehold for trykfejl!
§1 Hjemsted og formål
Klubben, der er hjemmehørende i Aalborg Kommune, bærer navnet Aalborg Roklub.
Klubbens formål er at give sine medlemmer adgang til at udøve rosport.
Klubben stander er marineblå med rødt malteserkors.
§2 Hovedforbund
Klubben er medlem af Dansk Forening for Rosport (D.F.f.R.) og er undergivet dennes love og bestemmelser.
§3 Medlemmerne
Som aktive voksenroere kan optages mænd, der er fyldt 16 år inden den 1. Januar i optagelsesåret. Som ungdomsroere kan optages drenge, der er fyldt 10 år inden den 1. Januar i optagelsesåret.
Ansøgere under 18 år skal have forældres/værges samtykke inden indmeldelsen.
Som passive medlemmer kan optages alle.
Æresmedlemmer udnævnes af generalforsamlingen. Alle de andre æresbevisninger tildeles af bestyrelsen.
Som betingelse for deltagelse i roningen må ethvert medlem i.h.t. D.F.f.R’s reglement fremlægge svømmebevis eller aflægge svømmeprove for riningens begyndelse.
Bestyrelsen har ret til, når den finder det fornødent, at standse indmeldelsen af såvel aktive som passive medlemmer.
§4 Kontingentet
Den ordinære generalforsamling fastsætter kontingentet for 1 år ad gangen, efter indstilling fra bestyrelsen.Den som i 2 måneder undlader at betale kontingent, kan formenes adgang til at benytte materiellet og klubhuset, eller ekskluderes indtil samtlige restancer er betalt, og kan – efter eksklusion – kun optages påny imod betaling af nyt indskud.
Bestyrelsen er i særlige tilfælde berettiget til at indrømme midlertidigt fritagelse for at svare kontingent.
Alle indmeldelser er bindende for det løbende år.
Enhver udmeldelse skal ske skriftlig til kassereren.
§ 5 Bestyrelsen
Klubbens daglige ledelse består af en bestyrelse, der repræsenterer klubben i alle forhold. Bestyrelsens på lovlige måde vedtagen beslutninger og i henhold dertil foretagne handlinger forpligter klubben.Bestyrelsesmedlemmerne vælges for 2 år ad gangen, således at halvdelen af bestyrlesen afgår hvert år. Samtlige bestyrelsesmedlemmer skal være aktive medlemmer af klubben og være fyldt 18 år på valgdagen.
Bestyrelsen vælges til følgende poster:
- Formand
- Næstformand
- Økonomichef
- Rochef
- Logistikchef
- Human Ressource chef
- Kommunikationschef
I lige årstal afgår:
- Formand
- logistikchef
- rochef
- kommunikationschef.
I ulige årstal afgør:
- Økonomichef
- Næstformand
- Human Ressource chef.
I tilfælde af vakance supplerer bestyrelsen sig selv, evt. fra nedsatte udvalg.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig , når mindst 4 af dens medlemmer, heriblandt formanden eller en af næstformændene er tilstede.
Bestyrelsen udarbejder reglement for roningen, adgang til og orden i klubhuset.
Bestyrelsen nedsætter de nødvendige udvalg til klubbens drift.
Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol.
Bestyrelsesmedlemmerne kan være formænd for eller medlem af udvalgene. Udvalgene er ansvarlig overfor bestyrelsen, og denne fører tilsyn med udvalgenes arbejde.
Ungdomsroerne skal have mulighed for at opstille kandidater til et ungdomsudvalg, samt ved indbyrdes afstemning at have indflydelse på valget af udvalgets formand.
Bestyrelsen udpeger repræsentanter til de organisationer klubben er medlem af. Repræsentanterne kan udpeges såvel blandt bestyrelsesmedlemmerne som blandt øvrige medlemmer.
§6 Regnskabet
Klubbens regnskabsår er kalenderåret. Regnskabet forelægges, forsynet med påtegning af revisorerne, den ordinære generalforsamling til godkendelse.Regnskabet bekendtgøres for klubbens aktive medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingens godkendelse.
Bestyrelsen forelægger budget for den kommende sæson til generalforsamlingens godkendelse.
§7 Generalforsamling
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned, og indkaldes med 8 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem eller ved bekendtgørelse i medlemsbladet, hvis et sådant udgives.På den ordinære generalforsamling vælges bestyrelsen, og 2 revisorer.
Passive medlemmer har ikke stemmeret. Ungdomsroere opnår stemmeret i det år, hvor de forud for generalforsamlingen er blevet 12 år.
Stemme på generalforsamlingen kan kun afgives personligt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være bestyrelsen i hænde senest den 1. februar. Forslagene skal ordret eller i uddrag anføres i indkaldelsen til generalforsamlingen.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning for den forløbne sæson.
- Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
- Behandling af evt. Indkomne forslag.
- Gennemgang af bestyrelsens planer for den kommende sæson, herunder godkendelse af budget og fastlæggelse af kontingent for samme.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer, iflg. §5.
- Valg af 2 revisorer.
- beretning for dispositionsfonden og valg af formand for samme.
- Eventuelt.
§8 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes på begæring af bestyrelsen eller mindst 50% af klubbens aktive medlemmer, dog skal det altid være tilstrækkeligt, at begæringen fremsættes af 1/3 af klubbens aktive medlemmer.Indkaldelsen sker som i §7 bestemt, dog at 3 dages varsel er tilstrækkeligt.
§9 Beslutningsret
Beslutninger fattes på enhver generalforsamling med simpelt stemmeflertal (50%), således at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed. Til forandring i, eller tillæg til vedtægterne eller klubbens opløsning kræves, at mindst halvdelen af klubbens aktive medlemmer er tilstede, og at mindst 2/3 af de mødte stemmer for forslaget.
Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, skal bestyrelsen inden 14 dage, med sædvanlig varsel, indkalde til ny generalforsamling (ekstraordinær).
Hvis også 2/3 af de på denne generalforsamling afgivne stemmer er for forslaget, er dette vedtaget, uanset hvilket antal aktive medlemmer der er tilstede.
§10 Medlems ret
Medlemmer, hvis tilstedeværelse inden for klubben anses for skadelig for klubbens virksomhed, kan ekskluderes af bestyrelsen med appelret til en ekstraordinær generalforsamling, som det ekskluderede medlem kan forlange indkaldt af bestyrelsen i løbet af 14 dage, eller foranledige indkaldt efter reglerne i §8.
§11 Medlems pligt
Ethvert medlem er forpligtiget til nøje at sætte sig ind i klubbens love og reglementer, og at efterkomme gældende bestemmelser. I overtrædelsestilfælde er bestyrelsen berettiget til at formene medlemmet adgang til klubhuset og bådene for et nærmere fastsat tidsrum.Ved skader på materiel, grund, hus og inventar, foranlediget af grov uagtsomhed, kan bestyrelsen pålægge skadevoldere at udrede et erstatningsbeløb.
Er der i anledning af overtrædelse af love og reglement pålagt et medlem en bøde eller udredelse af erstatning for påførte skader, kan den pågældende formenes adgang til klubhuset og bådene, indtil beløbet er betalt.
§12 Tegning – hæftelse
Roklubben tegnes af formanden, de to næstformand, samt to bestyrelsesmedlemmer.Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves der dog en generalforsamlingsbeslutning.
Roklubben hæfter kun for sine forpligtelser med den foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke roklubbens medlemmer eller bestyrelses nogen personlig hæftelse.
Ligesom ingen medlemmer i roklubben og dennes bestyrelse kan kautionere for foreningens forpligtelser.


