PÅ KANTEN AF FJORD & BY

Kære rokammeraterBådparken på kanten af fjord & by

Som I måske har læst i de nordjyske medier, så er vinderforslaget for vestbyens udvikling fundet. Dermed kan næste fase søsættes, dialogen med de “berørte parter” m.fl.

Vi har i Aalborg Roklub naturligvis gennem hele forløbet været aktive i form af Lars Topp som har haft luppen i brug på det arkitektoniske og byggetekniske område og Jens Skovgaard, som har haft fokus på det politiske og det substantielle indhold.
Vi har modtaget det komplette værk. Dette er (i uddrag) nu tilgængeligt på opslagstavlen i forhallen eller
det kan downloades i sin fulde længe ved at klikke her.

Allerede næste weekend (hvis kommunens tidsplan holder) afholdes dialogmøder med interessenterne.

SÅ… kig på det ophængte materiale – og kom meget gerne med forslag/spørgsmål/kommentarer. Materialet er omfattende – selv om det kun er i uddrag (det, der vil berøre foreningerne på Søsportsvej).

Det kan allerede nu afsløres, at såfremt forslaget i sin fulde ordlyd gennemføres, så er det slut med Søsportsvej – eller rettere – parkering på Søsportsvej.

Vi ser frem til en fortsat konstruktiv tilgang til vesbyens udvikling.

Stor rosportslig hilsen
Bestyrelsen