Historie

Universitetsroning hitter i Aalborg. Nu arbejder klubberne på at starte universitetshold i alle større danske uddannelsesbyer

Er du interesseret i at høre mere om initiativet så kontakt Bjarne Pedersen på bp@zesttolife.dk eller mobil: 40 53 11 30.

2013

”I marts 2013 blev jeg spurgt om jeg ville træne det ene universitetshold, der skulle med til Ålborg Regatta’en. Jeg sagde ja. Det blev et spændende inspirerende møde med nogle unge mennesker, der kom med et engagement og drive som var fantastisk” fortæller Bjarne Pedersen, Aalborg Roklub og OL-deltager i 1972 (M4+).  ”Nu har jeg sat mig ind i, hvad universitetsroning er ude i verdenen.  Jeg ser masser af muligheder, og første step er, at få flere roklubber med universiteter i nærheden til at være med”.

Tidligere OL-roer Bjarne Pedersen sagde i 2013 ja til at træne ét af de universitetshold der skulle med til Aalborg Regatta samme år. Dette inspirerede ham til at udvikle og udbrede universitetsroning i Danmark. Før 2013 havde der ikke fundet en universitetsmatch af denne type sted siden 1987. En brugt otter og brugte årer blev indkøbt til Aalborg Roklub så der hver morgen kunne sættes tre ottere – et projekt der blev døbt Projekt 888. En universitetsdyst blev afholdt d. 21. juni på Limfjorden gennem et samarbejde mellem Aalborg Kommune, Aalborg Event, Aalborg Universitet, University College Nordjylland (UCN), Roklubben Ægir og Aalborg Roklub. Det lykkedes kun lige netop Aalborg Universitetsroning at slå University College Nordjylland på distancen på 1.100 meter. Denne ene sejr i 2013 blev den første i rækken for universitetsroning i nyere tid!

”De unge mennesker er blevet hængene i klubben og de taler selv om Duellen i 2013. For Aalborg Roklub har det været en sjov ny måde at få nye, yngre medlemmer på. Og så har vi fået gang i kaproning igen. Det er guld værd”, fortæller den tidligere jægersoldat Bjarne Pedersen.

Foto: Aalborgbåden er sat i vandet, Aalborg Regatta 2013.

Foto: Aalborg Universitetsroning slår lige UCN, Aalborg Regatta 2013.

 

2014

I løbet af 2014 blev der etableret et miljø hvor universitetsroere mødtes 4 – 10 gange ugentligt for at træne og der blev i forlængelse af DM på Brabrand Sø dette år også afholdt et universitetsmesterskab i 8+ hvor én af de to ottere fra Aalborg Universitetsroning løb af med sejren over Københavns Universitet. I alt blev det til 13 sejre fordelt på diverse regattaer i løbet af sæsonen. Drømmen er at udbrede universitetsroning til alle de andre universitetsbyer i Danmark: ”Min drøm er, at vi har universitetshold fra København, Lyngby, Roskilde, Odense, Sønderborg og Århus. Tænk hvis vi kunne lave en national udtagelsesmatch og udtage et hold til Universaden (Red. Et ”OL” for universitetsatleter, der afholdes hvert andet år). ”Det vil være stort”, lyder det fra Bjarne Pedersen, træner i Aalborg Roklub.

2015

Således gik det til at der allerede i 2015 var mellem 20 og 40 roere til træning kl. 6.00 hver morgen – nok til at sætte tre ottere næsten hver morgen. Universitetsroerne deltog i alle de konkurrencer de kunne komme til og sendte desuden en otter til European University Rowing Championships i Hannover, Tyskland, som tilbagelagde 2.000 m på under seks minutter og kun var en boldspids fra at nå i finalen! Til DM blev Aalborg Universitetsronings otter kun slået af DSR’s landsholdsroere. Således bød 2015 på 25 sejre og én verdensrekord: på 24 timer roede et hold på 10 mand 503,14 km på Concept2 roergometre og fik indsamlet ca. 35.000 kr. til bådmateriel.

Ikke alene blev der dystet på vandet; ved indendørs DM blev også et universitetsløb oprettet, bestående af 4 x 500 meter stafet på roergometer. Universitetsroning i Danmark breder sig således med hast indenfor rosporten. Én af universitetsroerne, Søren Gam, flyttede desuden til Odense for at studere på Syddansk Universitet og fik til opgave at starte universitetsroning op i Odense. Fra Kolding Roklub blev der også vist interesse i opstart af universitetsroning og der blev afholdt møde om dette, inkl. udpegning af en træner.

Foto: Aalborgs universitetsroere konkurrerer i otter med styrmand mod Roskilde Roklub (fjerdeplads), Bagsværd Roklub (tredjeplads) og Danske Studenters Roklub (førsteplads). Aalborg Roklub fik selv en andenplads. DM, 2015.

2016

Søren Gam gjorde et så stort stykke arbejde i Odense Roklub at der til Odense Regatta i 2016 stillede intet mindre end to ottere op fra Syddansk Universitet. Til gengæld blev Aalborg Regattaen samme år desværre aflyst som følge af manglende opbakning, hvorfor Aalborg Roklub valgte at gennemføre et løb i dobbeltfirer i stedet. Løbet stod mellem hhv. studerende fra Aalborg Universitet og University College Nordjylland. Denne gang løb University College Nordjylland med sejren. Dette år var også året hvor en otter blev sendt til European University Rowing Games i Zagreb, Kroatien, samt til Kina hvor de kæmpede sig til en fjerdeplads ud af 16 både fra hele verden.

I 2016 slog universitetsroerne deres egen verdensrekord fra året før da et hold på 10 mand roede 517,376 km. på 24 timer. Desuden var 2016 året hvor der var et tilstrækkeligt antal faste kvindelige universitetsroere til at sætte endnu et hold som formåede at ro 100 km. på 5:16:12 – endnu en verdensrekord. Denne gang blev der samlet ca. 75.000 kr. ind.

Foto: Alle de glade, udmattede og verdensrekordsættende universitetsroere og hjælper-teamet der bistod med praktiske opgaver under hele forløbet.

Foruden dette blev to mand sendt til testregatta i Bagsværd. Den ene var den første universitetsroer i Aalborg der gennemførte en 2.000 meter distance på under seks minutter på roergometer. 2016 resulterede således i to verdensrekorder og adskillige sejre.

2017

I 2017 arrangeres en konkurrence mellem Crossfit By the Mill, Crossfit Aalborg og universitetsroerne fra Aalborg. Afholdelse foregik i Salling med formål at skabe fokus på universitetsroning, rekruttering og indsamling af penge til materiel. Eventet blev livestreamet for at sikre et større publikum og alle nød den gåpåmod holdene udviste. Alle hold kæmpede hårdt til det sidste og universitetsroerne løb af med sejren efter imponerende konkurrence fra crossfitterne.

Dette års EUC fandt sted i Subotica i Serbien hvor universitetsroerne sendte fire mand af sted til at deltage med en M4-. Desværre blev det ikke til en podieplads denne gang, men de fik i hvert fald en oplevelse til samlingen. Efter en sejr ved Danish Open Coastal Rowing i Horsens blev de fem vindende universitetsroere sendt til VM i Coastal i Thonon-les-Bains, Frankrig. Konkurrencen var hård, men Aalborg blev nr. 8 ud af 36 både i de indledende runder – en særdeles fin start. I finalen kom 20 både til start, men under en kollision under løbet blev én af universitetsroernes årer knækket og resten af løbet måtte roes af kun tre mand. Trods dette kom Danmark på en 18. plads ud af de 20 både. Hele løbet kan ses her:  http://www.worldrowing.com/photos-videos/videos/2017-world-rowing-coastal-championships-men-quad hvor Aalborgs drenge i fornuftig placering ses ved 10:33, 11:09, 12:08 (1. bøje krydses), 14:31 (2. bøje krydses, åre knækkes), 15:20 (i baggrunden, man kan ane at kun tre ud af fire ror) og 15:29 (langsomt replay af trafikken omkring 2. bøje).

Som prikken over i’et blev cheftræner Bjarne Pedersen nomineret af DFfR’s formand Henning Bay til modtagelse af Poul Madsens Lederpris som uddeles hvert år på DFfR’s generalforsamling til minde om Poul Madsen, DFfR’s kasserer gennem 40 år. Lederprisen gives til en fortjenstfuld leder og Bjarne Pedersen modtog denne ”for en heroisk indsats for Universitetsroning i Danmark”. Idet det var kendt at Bjarne aldrig ville møde op til en sådan overrækkelse, bildte man ham ind at han skulle holde et foredrag om universitetsroning ved HGF og Lederprisen blev derfor modtaget af en overrumplet Bjarne – fuldt ud fortjent.

Foto: Aalborg Universitetsronings cheftræner Bjarne Pedersen modtager overrasket Poul Madsens Lederpris for en heroisk indsats for Universitetsroning i Danmark. Foto af DFfR, 2017.

Mere om begrundelsen for nomineringen af Bjarne Pedersen og hans hårde arbejde for universitetsroning kan læses i denne artikel af Mette Bacher: http://www.roinfo.dk/diverse-nyheder/fortjent-pris-til-aalborgs-bjarne-pedersen.

2018

For at rekruttere roere og motivere de nuværende universitetsroere til at stille op i konkurrencer blev en såkaldt Universitetscup iværksat; et pointsystem der skulle justere den erfaringsforskel der kan være mellem en universitetsroer og en mere erfaren roer som deltager i samme løb således at deltagelse sker på lige vilkår. I dag er praksis dog, at der gives op til 8 point (8 point for førsteplads, 6 point for andenplads osv,) så snart der er repræsenteret to universiteter eller flere i samme løb. I 2018 konkurrerede roere fra Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet om trofæet, mens der i 2019 var konkurrence mellem Holstebro, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Begge år løb Aalborgs universitetsroere med sejren og har den flotte træ-firer til at pryde Aalborg Roklubs hall. Trofæet blev indkøbt i 2017 da universitetsroerne deltog i VM i Coastal i Frankrig.

Foto: Universitetscup’ens trofæ ses nederst i højre hjørne; en prægtig træ-dobbeltfirer med metal-årer. Uddelt for første gang til Copenhagen Harbour Race i 2018. Foto taget af Finn Lyngesen, Hvidovre Roklub, 2018.

2018 bød på intet mindre end 33 sejre.

2019

2019 var på mange måder begivenhedsrig. Universitetsroerne arrangerede den såkaldte TriErg Challenge, hvor universitetsroerne igen udfordrede Aalborgs crossfitcentre til en dyst på tre discipliner i Nordkrafts Kedelhal: 5 km på roergometer, 10 km på cykel og 2 km på skiergometer.

Foto: Første mand/kvinde fra hvert hold i gang med de 5.000 meter på roergometer, 2019.

Arrangementet skulle skabe reklame og sponsorater til materiel. Der blev deltaget i hold på otte mænd/kvinder. Universitetsroerne blev hurtigst færdige, men det var bestemt CrossFit Dannebrog og Crossfit By the Mill der leverede den mest nervepirrende performance – til stor glæde for tilskuerne!

Foto: De tre hold der deltog i TriErg Challenge i Nordkraft. Fra venstre: CrossFit Dannebrog, Aalborg Universitetsroning, Crossfit By the Mill. Nordkraft, 2019.

Dette år blev et hold på syv mand sendt til Jönköping i Sverige for at deltage i hhv. M4-, WL2X og W1X. I A-finalen krydsede letvægtsdobbeltsculleren mållinjen 0,2 sekunder efter tredjepladsen og 2019 er derfor året hvor Aalborgs universitetsroere kom tættest på en podieplads. Endnu en særdeles nervepirrende finale, leveret af Aalborg Roklubs piger. Senere på året nomineres Aalborgs universitetsroere til Årets Klubinitiativ af DFfR for den store indsats indenfor ro-verdenen, hvor universitetsroerne altid hjælper til hvor det er nødvendigt, herunder til regattaer og lignende. Denne blev modtaget til DFfR’s Award Night med stor taknemmelighed sammen med en iPad, to gavekort og en tale afholdt af Simon Staal om at vi alle skal fortsætte med at løfte ro-sporten sammen. Der kan læses mere om dette og Award Night i følgende artikler af Mette Bacher: http://www.roinfo.dk/kaproning/award-night-gaester-og-prinsessens-ankomst og http://www.roinfo.dk/kaproning/award-night-prisoverraekkelserne-stor-billedreportage.

Foto: Fra venstre: Simon Staal Nielsen, Kim Tanja H. Nørgaard, Peter Glüsing (TDC), Niels Nygaard (DIF). Simon Staal Nielsen og Kim Tanja H. Nørgaard har taget imod prisen for Årets Klubinitiativ som repræsentanter for Aalborgs Universitetsroere ved DFfR’s årlige Award Night, 2019. Foto af Mette Bacher.

2019 bød på 54 sejre til Aalborg Universitetsroning.

 

Den Oprindelige Universitetsmatch

Med dannelsen af Århus Studenterroklub skabtes muligheden og interessen for at afvikle en dansk pendant til Oxford-Cambridge matchen og med dagbladet Politikens økonomiske hjælp bl.a. ved udsættelse af pokalen ”Sølvfaklen” og årlige, individuelle præmier skabtes i 1950 også den økonomiske mulighed herfor.

Da ”Politiken” i 1975, hvor de to universiteter stod lige med hver 12 sejre, så sit snit til at trække sig ud af arrangementet, aftalte de to klubber, at videreføre matchen som et rent klubopgør – modsat en match mellem universiteterne – idet der dog ikke måtte benyttes elitekaproere.

Da Aalborg Roklub i 1985 viste interesse for at deltage, blev det mellem de implicerede klubber aftalt, at matchen kunne udvides til at omfatte alle landets universiteter og universitetscentre. Hidtil har dog kun Aalborg foruden de to gamle deltagere stillet hold, idet Odense, trods initiativer fra den daværende kredsformand Hans Hansson, ikke har stillet op.

I det hele tyder alt på, at matchen ikke længere har klubbernes interesse, idet den ikke har været roet siden 1987.

Matchen afvikles i outrigget otter for mænd, idet forsøg på at supplere matchen med et løb for kvinder i lighed med Oxford-Cambridge ikke har båret frugt.

Matchen afvikles i princippet skiftevis i København (Bagsværd) og i Århus (Brabrand).

Tidligere resultater fremgår af DSR årbog for 1966 og seneste resultater fremgår af det nedenstående.

1967 Århus 1978 Århus
1968 Århus 1979 Århus
1969 Århus 1980 København
1970 Århus 1981 Århus
1971 Århus 1982 København
1972 Århus 1983 København
1973 København 1984 København
1974 København 1985 København
1975 Århus 1986 Aalborg
1976 København 1987 Aalborg
1977 København 1988 Ej roet
Status København Århus Aalborg Dødt løb Ej roet
1950-1966 10 5 1 1
1967-1987 9 10 2 11
19 15 2 1 12

 

Universitetsmatchen Aarhus-København

En af hovedtankerne bag Otto Bjerrums stiftelse af ASR var ideen om at lave en dansk pendant til Cambridge-Oxford dysten. Da ASR så var startet op i foråret 1943 var det noget af det første man brugte kræfter på. Krigen og problemer med aktiviteten (roforbud i havnen og materielmangel) forhindrede imidlertid matchen i flere år. I 1947 kom den 1. match dog i gang. Søndag d. 21. september 1947 blev den første studentermatch imellem Københavns og Aarhus Universitet afviklet og begge klubber så frem til en lang række af tradionsrige matcher. Matchen strakte sig over en bane på 2000 m i Københavns Havn, der roedes i 4-årers outrigger, og for Århus Universitet (ASR) roede: Irving Rask Knudsen, P. Halkier Sørensen, Poul Ring, H.C. Lorentzen med Carl Rasmussen som cox. Resultatet af denne første match blev at Københavns Universitet (DSR) sejrede i tiden 7.52, medens Århus Universitet (ASR) brugte 8.04. Efter matchen fulgte det traditionelle ceremoniel (i forbindelse med den årlige match mellem Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Højskole) med taler af Professor Hakon Lund for Århus, der håbede på revanche for Aarhus-studenterne ad åre. Om aftenen festedes der i DSR’s bådehus, hvor bl.a. Aarhus Studenter Roklub deltog med formanden, statsaut. revisor Otto Bjerrum i spidsen.

I 1948 led ASR stadig af opstartsproblemer – hovedsagligt økonomiske. Klubben rådede ikke over en outrigger og skulle låne en båd for at kunne træne til universitetsmatchen. Desuden var det svært at få en mand til at træne klubbens medlemmer, uden at få en øre for det. Så universitetsmatchen blev ikke til noget det år. I stedet lykkedes det dog for ASR’s mandskab at komme til Åbo til klubbens første internationale start! (se denne beretning). Heller ikke i 1949 lykkedes det, formentlig af økonomiske årsager, at få stablet matchen på benene.

Men i 1950 trådte Dagbladet Politiken hjælpende til og sikrede økonomien og Universitetsmatchen Aarhus – København blev endelig skabt. “Århus studenterroere tog sig på glimrende måde af det praktiske og formede en såvel sportslig som propagandamæssig strålende ramme om begivenheden (17. september). Det blev en meget spændende match – og trods omlægning af banen grundet østenstorm vandt vi efter en jævnbyrdig kamp over de 1900 meter. Tiderne: København 5,58, Århus 6,02. Chefredaktør Hasager overrakte den strålende sejrsfakkel i sølv og elfenben (se nedenstående billede), og den begivenhedsrige dag afsluttedes med en animeret middag på Århus Universitet. Man noterede professorens kærlighed til roidrætten i flere værdifulde taler. Der var fakkelfest i parken og dans lige til skibets afgang. Det var vel en dag!” (citat: DSR’s årbog 1950).

pokal

Foto: Politikens vandrepræmie i universitetsmatchen Aarhus-København

I 1951 var begivenheden henlagt til Københavns Havn, den 23. september, og der blev satset kraftigt på at det skulle blive en af sæsonens store sportsbegivenheder. Det blev fint efterårsvejr og titusinder af tilskuere mødte op. Løbene blev transmitteret af Statsradiofonien og Gunnar Nu-Hansen kommenterede. Distancen på 2000 meter blev vundet af DSR i 6,53, mens ASR brugte 7,02. For Århus roede C. A. Nørgaard, O. Rübner-Petersen, Jørgen Christensen, Børge V. Blønd, K. Kappel Jensen, Jørgen Selst, Frantz Dahl og Erik Hjøllund med H.P. Myrup som cox. Bagefter var der middag på universitetet, med taler af rektorer fra begge universiteter, samt af chefredaktør Hasager, Otto Bjerrum og formand for D.F.f.R.

Universitets- & Studentermatchen, Langelinie 1951

Den 14. september 1952 måtte ASR efter et spændende løb, med mange tilskuere, igen se sig slået (denne gang på hjemmebane) mens det d. 20/9-53 blev til et meget knebent nederlag i København (6.37,3 til DSR og 6.37,9 til ASR!). Som sædvanligt blev matchen efterfulgt af middag på universitetet med diverse taler, efterfulgt af fest i klubhuset.

image002

Opløbskampen i Universitetsmatchen, 1953

1954 blev således året hvor det skulle lykkes ASR at vinde Universitetsmatchen for første gang, og tilmed overbevisende. DSR’s formand Gudmund Schack havde overmodigt udfordret til en bestyrelsesmatch, som DSR også tabte. DSR tab af pokalen skyldtes uden tvivl at man havde undervurderet ASR’s styrke på trods af det tætte opløb året forinden. ASR havde lånt Århus Roklubs træner, Carl Johan, og dette gav ASR blod på tanden rent kaproningsmæssigt. Universitetsmatchen var i disse år også på højdepunktet, både med hensyn til medie- og tilskuerinteressen.

image003image004

image007image006

Kaproningsstemning?

Hurwitz og revisor Bjerrum, Århus 1954

DSR’s hold lagde træningen i faste rammer og vandt igen året efter d. 18/9 1955 og igen d 16/9 1956. Det kunne se ud til at styrkeforholdet imellem de 2 klubber ikke er helt sportslig interessant, men af beretningen fra løbet i 1956 kan man læse at der er tale om jævnbyrdige matcher, hvor København kun vinder med en eller få meter.

image008

Universitetsmatchen 1955 – København vinder knebent foran Århus

I 1957 blev matchen afholdt i København med opløb udfor Langelinie – Politiken stod for en stor del af arrangementet hvor omkring 6.000 tilskuere mødte op. Desværre var ASR-roerne en tur i havnen på en træningstur dagen forinden og havde måtte skifte en mand ud og resultatet blev da også at København igen vandt. Om aftenen efter den traditionelle fest i Gobelin-salen/DSR’s klubhus blev præmierne overrakt af chefredaktør Stephensen – Otto Bjerrum fik en trøstepræmie på 1.000,- til udbedring af den skade man havde lavet på Skjolds otter!

image009

1957 – København i spidsen

Århus indledte 4 gode år i 1958 ved at vinde og i 1959 endda meget overlegent på Langelinie i strålende solskin og under overværelse af mange tilskuere. (se evt. dette års beretning). I 1960 var matchen tilbage i Århus havn, for sidste gang. De to klubs ledelser havde indset at den stigende trafik i de 2 havne umuliggjorde en sportslig forsvarlig afvikling af matchen. Men ved at flytte matchen væk fra havnene var man også klar over det tab der ville komme i tilskuere interessen, idet havnene lå som naturlige samlingspunkter for mange mennesker. ASR vandt igen, denne gang fordi DSR’s båd sank (se beretning fra 1960). I 1961 havde man lagt matchen længere ind i Københavns havn (omkring Lange- og Knippelsbro) for at undgå trafikproblemer – igen vandt ASR på grund af tekniske problemer hos DSR (åren knækkede, se beretningen fra 1961) – men da uheldet indtraf førte ASR dog allerede med en del, mens DSR forsvarede sig med at åren knækkede fordi DSR satte spurten ind.

For at få en bedre sportslig afgørelse var dysten i Århus i 1962 henlagt til Brabrand sø. Da DSR havde tabt i 4 år i træk trænede man med en hidtil uset energi. For at undgå de sportslige kedelige resultater ved tekniske problemer, havde man aftalt omstart i sådanne tilfælde. Det blev der brug for at en skinne på ASRs båd sprang løs. Men i omstarten lykkedes det DSR at hjemtage pokalen i efter en klar sejr (se beretningen fra 1962). I 1963 lykkedes det ikke at arrangere matchen af forskellige årsager. I 1964 var matchen i Københavns området flyttet ud på Bagsværd Sø, hvor DSR sejrede overlegent. Flytningen betød som ventet at tilskuere interessen dalede kraftigt og dette har sammen med flytningen fra Århus havn til Brabrand Sø nok givet arrangementet dødsstødet mht. tilskuere og medie interessen.

image010

Universitetsmatchen 1964, Bagsværd Sø (old boys hold i baggrunden…)

I 1965 var matchen igen ramt af tekniske uheld idet begge både sank et par hundrede meter før mål på Brabrand Sø! Igen viser Brabrand Sø sig ikke at være et ideelt sted at henlægge kaproning, på grund af det meget åbne land omkring. Her er Bagsværd Sø ideelt med skovene omkring.

image011

Universitetsmatchen, Brabrand sø, 1965 – søen var noget ujævn og begge både sank…

Efter Københavns sejr i 1966 på Langelinie (matchen var henlagt hertil idet DSR fejrede 100 års jubilæum og man håbede på noget mere publicity i den forbindelse), er det igen ASR’s tur til en succesrig række år. ASR vinder fra 1967 6 år i træk. 1967 var ellers 100 året for DSR’s oprettelse, men da ASR ikke havde vundet i 5 år var ASR meget sultne! Da DSR ydermere taber den lige så traditionsrige ølstafet i 1968 refereres det at mandskabet skal udvælges med større omhu fremover! Matchen indgår nu ikke mere i DSR’s kaproningsberetning i årbøger – noget man må tolke som værende fordi denne match ikke længere betragtes i kaproningssammenhænge og mere er en motionsmatch med prestigen at ro for. I 1973 lykkedes det så DSR at vinde igen og denne gang endda overlegent på Bagsværd Sø. På trods af en god fest bagefter er der svigtende interesse fra forskellige sider og matchen har i det hele taget været svær at stable på benene og man begynder at overveje at afskaffe den, da resultatet ikke står mål med anstrengelserne. I 1974 vinder København igen, men da dette højdepunkt i den akademiske idrætsverden ikke en gang kan tiltrække nogle repræsentanter fra universiteterne (det er jo en universitetsmatch) besluttes det at ro matchen en sidste gang i 1975. I det hele taget lider de akademiske matcher vældigt i disse år. Studentermatchen imellem Københavns universitet og Danmarks Tekniske Højskole holdes kun i live ved kunstigt åndedræt og ved de Nordiske Akademiske Mesterskaber møder kun DSR op!

Politiken havde ikke længere interesse eller økonomisk baggrund for at gå videre med matchen og da de 2 universiteter stod lige i 1975, med hver 12 sejre, valgte Politiken at trække sig ud og de 2 klubber valgte herefter at forsætte matchen som et rent klubopgør i stedet – dog måtte der ikke bruges eliteroere. I 1985 viste Aalborg Roklub interesse for matchen og denne blev udvidet til at omfatte alle landets universiteter/centre – det er dog kun Ålborg der har vist interesse.

 

1947 København 1962 København 1975 Århus
1950 København 1963 Ikke roet 1976 København
1951 København 1964 København 1977 København
1952 København 1965 Begge sank 1978 Århus
1953 København 1966 København 1979 Århus
1954 Aarhus 1967 Århus 1980 København
1955 København 1968 Århus 1981 Århus
1956 København 1969 Århus 1982 København
1957 København 1970 Århus 1983 København
1958 Aarhus 1971 Århus 1984 København
1959 Aarhus 1972 Århus 1985 København
1960 Aarhus 1973 København 1986 Ålborg
1961 Aarhus 1974 København 1987 Ålborg

 

Matchen er ikke roet siden 1987 og aktuelle stilling er altså:

København 20 sejre
Århus 15 sejre
Ålborg 2 sejre

Ét løb endte uafgjort da både Århus’ og Københavns båd sank.

Der har endvidere været et forsøg på at supplere matchen med et løb for damehold – men dette har ikke båret frugt.

Matchen stoppede ikke af nogen specifikke årsager, måske af mangel på interesse fra de enkelte klubbers side. Fra ASR’s side har der dog sikkert været problemer med både at finde mandskab og både til matchen. Da ASR har udviklet sig igennem 80’erne og 90’erne til at være en ren motionsklub og ikke råder over en otter mere, har man derfor også været sikker på at tabe. I slutningen af 90’erne blev kaproningen så småt startet op igen og måske vil ASR en dag igen have kræfter til at udfordre DSR?

Torben Noer

(kilde: http://arkiv.asr.dk/historien/match.htm)