Aalborg Regatta

Under Aalborg Regatta afholdes en universitetsmatch hvor studerende fra landets uddannelsesinstitutioner dyster imod hinanden i roning i rosportens flagskib: Otter med styrmand. Dysten foregår over 1000 m fra Jernbanebroen til Honnørkajen i Aalborg, hvor start og målstregen er markeret af bold-markører.

2020

Aalborg Regatta blev desværre aflyst i 2020 grundet COVID-19 pandemien.

 

2019: SDU Odense, SDU Sønderborg, VIA Holstebro, AAU Aalborg

Universitetsmatchen blev i 2019 afholdt d. 1. juni og ikke til arrangementet Aalborg Regatta da der var Tall Ships Races.

 

2018: SDU Odense, SDU Sønderborg, AAU Aalborg

Tekst: lånt fra roinfo.dk af Mette Bacher
Foto: Jens Brandt, Aalborg Roklub

Det er en sprudlende glad formand for Aalborg Roklub, Karsten Holt, der fortæller om en succesfuld universitetsmatch, der fandt sted lørdag på Limfjorden, ud for Aalborg Roklub.

De er kendte viden om, og her er de klar til endnu en dyst, denne gang på hjemmebanen ud for Aalborg Roklub. Byens universitetsroere er på vej. Foto Jens Brandt

– Vi havde fem ottere til start, og det gik forrygende godt. Der var mange tilskuere, der overværede matchen, og med blandt de fem mandskaber, var et hold med kvinder, der kæmpede imod mændene, siger Karsten Holt.

Taktikmøde – flettepige-træf – og klar til afgang

Kvinderne mødte frem med et enkelt mandskab, mod de fire herreottere, og det krævede naturligvis en ordentlig taktik, inden afgang. Foto Jens Brandt

Hos roinfo.dk samler vi på herlige flettebilleder. Det har Aalborgs Jens Brandt spottet, og her er et af de kvindelige deltageres flotte fletninger. Foto Jens Brandt

Kvinderne er klar til en dyst på Limfjorden. Foto Jens Brandt

– Aalborg Kommune støttede arrangementet, og stod for udgifterne til bådtransport og gæsterne, der tog turen til den nordjyske hovedstad. Det var en meget flot gestus af kommunen, synes jeg, og det fortæller jo også noget om, at mange efterhånden har en stor interesse i arbejdet med universitetsroningen i Aalborg Roklub, fortæller Karsten Holt.
Universitetsmatchen er blevet en vigtig del i den i forvejen store Aalborg Regatta, der afholdes over tre dage med forskellige aktiviteter på vandet, hvor der kommer besøg af skoleskibe, der er speedbådsrace, blandede havnearrangementer, koncert med kendte musikere og det hele afholdes, som en stor fest omkring det store havneareal, som Aalborg Roklub også er en væsentlig del af.

Mange tilskuere var mødt frem ved Honnørkajen for at følge Universitetsmatchen. Foto Jens Brandt

Fire studerende fra Sønderborg deltog også i lørdagens otterreace, og det i en kombineret otter. Foto Jens Brandt

De kvindelige studerende fra Aalborg Universitet på vej til start. Foto Jens Brandt

Gæsterne tog sig af sejren
Formanden kan ikke lade være med at få et smil på læberne, da han nævner, at det var gæsterne fra Syddansk Universitet, der har roere i Odense Roklub, der rendte af med sejren – og det oven i købet på de ellers så sejrsvante Aalborg-roeres hjemmebane. – De roede flot, og det var naturligvis populært, at de kunne rejse hjem med den kæmpestore pokal, smiler Karsten Holt.

– Når man vinder i otter, så skal styrmanden helt traditionelt en tur i baljen. Foto Jens Brandt

… Og så ender det jo gerne sådan her… Foto Jens Brandt

Aalborg Roklubs formand, Karsten Holt, holder tale for roerne, før uddelingen af de flotte medaljer og voluminøse pokaler. Foto Jens Brandt

– Vi havde også sørget for, at alle universitetsroere kom på vandet, og det gjaldt også dem, der ikke kunne stille med et mandskab til en otter. Herunder fire universitetsstuderende fra Sønderborg.
Så kombinerede vi blot med vores egne, og det gik rigtigt godt, slutter formanden.

Næste gang universitetsroerne sætter hinanden stævne, er allerede den 30. Juni, hvor der er en match i Københavns Sydhavn, med Københavns Roklub som medarrangør.

Selvom Aalborg Roklubs Universitetsroere tabte på hjemmebane, var der plads til smil. Men næste gang, så…. Foto Jens Brandt

Odense Roklubs Universitetsroere har endelig knækket koden for, hvordan man vinder over Aalborg Roklubs ellers så sejrsvante Uni-roere. Det skete lørdag på Limfjorden. Foto Jens Brandt

– Wow, vi ses snart igen, siger Aalborg Roklubs mandskab efter nederlaget til Odense Roklubs Universitetsroere. Foto Jens Brandt

Roinfo takker Jens Brandt for de flotte billeder fra Universitetsmatchen i Aalborg.

 

2017

Universitetsmatchen blev desværre ikke afholdt i 2017 grundet manglende interesse blandt de studerende.

2016: SDU Odense, SDU Sønderborg, AAU Aalborg

Roklubben Ægir som tidligere havde stillet træner og faciliteter til rådighed til de studerende, meldte i 2016 ud at disse ikke længere ønskede at deltage i optræningen af atleter frem mod Aalborg Regattaen. Institutionerne Aalborg Universitet (AAU) og University College Nordjylland (UCN), trak sig ligeledes fra Aalborg Regattaen som projekt.

Det betød, at skulle den stadig afholdes, ville Aalborg Roklub være nødt til at stå for træning af såvel studerende fra Aalborg Universitet, samt University College Nordjylland frem mod Aalborg Regattaen, samt alene stå for arrangering og afholdelse af denne, men også alt arbejde og udgifter i forbindelse hermed. Alligevel besluttede Cheftræner Bjarne Pedersen i samråd med bestyrelsen at en dyst skulle afholdes, og det blev til det Aalborg Regatta vi kender i dag.

AAU mod UCN

På trods af stor tilslutning i starten af rekrutteringsperioden frem mod Aalborg Regatta 2016, var der kun nye roere nok tilbage fra AAU og UCN til at stille to firere, en fra hver uddannelsesinstitution. Kampen mellem uddannelsesinstitutionerne blev derfor afviklet som dobbeltfirer race (se billedet nedenfor), i stedet for otterløb, som tidligere år.

På trods af en brav kamp fra begge mandskaber endte sejren med at gå til mandskabet fra University College Nordjylland, som tog pokalen sikkert hjem, mens Aalborg Universitet måtte nøjes med en flot andenplads.

Her ses University College Nordjylland (UCN) i en 4X- på vej ind efter endt roning.

Det vindende hold fra University College Nordjylland (UCN).

Otterløb

På trods af manglende opbakning fra Uddannelsesinstitutioner såvel som studerende, er Aalborg Regatta ikke rigtig det samme uden et (eller flere?) otterløb i bådklassen “Otter med styrmand”. Cheftræner Bjarne Pedersen havde derfor sørget for at invitere mandskaber fra landets øvrige universiteter, til at deltage i årets regatta.

Trods dårligt vand afvikledes otterløbet. Tættest på: SDU Kolding. Midt: AAU Aalborg. Længst væk: AAU firer uden styrmand som roer med for sjov, uden for løb.

Trods bølgegang, og megen vind, afvikledes derfor et otterløb mellem SDU Kolding, SDU Odense og AAU Aalborg, for første gang i Aalborg Regattaens historie. Det endte: 1. Plads: AAU Aalborg, 2. Plads: SDU Kolding. 3. Plads: SDU Odense.

2015: AAU Aalborg

Her har vi AAU-Pigerne der trodsede Limfjorden i Kap 100 (AR`s træotter) og vandt overbevisende over Ægirs UCN-Piger i 2015-dysten!

Placering i båd Navn Alder Studieretning
1 Heidi Andersen 25 Art & Technology
2 Maria Calundan 23 Jura
3 Aida Hejlskov Pedersen 24 Sundhedsteknologi
4 Ann-Marie Pedersen 22 Idræt
5 Astrid Clausen Nørgaard 25 Sundhedsteknologi
6 Jacqueline Capion Lemming 26 Folkesundhedsvidenskab
7 Marie Louise Agerbak Andersen 24 Jura
8 Christine Skovsted 23 Idræt
Cox Frank Sørensen 70 Pensionist, gammel Aalborg kaproer

 

Her ses det vindende herre-hold 2015 fra Aalborg Roklub/ Aalborg Universitet!

 

 Placering i båd Navn Alder Studieretning
1 1.    Troels Dalgård Danielsen 25 Medialogy
2 Sonny Meyer 28 Sundhedsteknologi
3 Jesper Quist Jensen 22 Informatik
4 Esben Bach-Sørensen 25 Maskin og Produktion
5 Sebastian Schleisner Hjorth 21 Roboteknologi
6 Markus Wendt Schelske 25 Idræt
7 Esben Ravn 21 Energi
8 Frederik Søndergaard Mikkelsen 24 Byggeri og Anlæg
Cox Christian Bager Jakobsen 20 Teknoantropologi

 Vinderne fra 2013 & 2014 dystede i 4–/4x under Aalborg Regattaen 2015!

De to mandskaber (8+ & 4x) der skal deltage i de Nordiske Mesterskaber d. 27 – 28 juni på Årungen ved Oslo får under Aalborg Regattaen konkurrencetræning hvor de skal ro mod hinanden. Otteren deles op i to firere u. stm. og skal ro mod dobbeltfireren:

Placering i båd (4-) Navn Alder Studieretning Ro-erfaring
1 Christian Hauge 25 Idræt 20 mdr.
2 Dan Dodensig 28 Idræt 24 mdr.
3 Nicolaj Winther 24 Energi & Mekatronik 12 mdr.
4 Mathias Køser 26 Idræt 12 mdr.

 

Placering i båd (4-) Navn Alder Studieretning Ro-erfaring
1 Nedim 24 Software 12 mdr.
2 Anders Boutrup Pedersen 25 Idræt 24 mdr.
3 Jonas Svane 24 Politik & Administration 19 mdr.
4 Jacob Molbech 24 Idræt 19 mdr.

 

Placering i båd (4x) Navn Alder Studieretning Ro-erfaring
1 Morten Yde 25 Idræt 12 mdr.
2 Matthew Joseph 25
3 Mikkel Paetau 22 Maskin & Produktion 12 mdr.
4 Nicolaj Iversen 24 11 mdr.

 

2014: AAU Aalborg

AAU’s herre-otter vinder romatch mod UCN

AAU’s herreroere gik af med sejren i den årlige kaproning mod University College Nordjylland (UCN) for otter med styrmand. På billedet ses de stolte AAU-roere med vandrepokalen og æren på det tørre efter fredagens match i Aalborg Havn. Trods en ærefrygtindgydende træningsindsats forud for matchen lykkedes det ikke for AAU’s kvinderoere at holde trit med UCN’s kvinder.

For anden gang kunne AAU’s herre-otter fredag trække sig sejrrigt ud af den årlige romatch på Limfjorden mod studerende fra UCN ved Aalborg Regatta. Rodysten med UCN blev derimod en skuffelse for AAU’s kvinderoere, der måtte se sig slået af UCN’s otter under kaproningen i Aalborg Havn.

De fire hold fra AAU og UCN tilbagelagde en strækning på tusind meter fra Østre Havn til Honnørkajen med kvinderne i første løb og herrerne i andet. Mens AAU’s herrer roede deres modparter i UCN-båden agterud med flere bådlængder, måtte kvinderne ud i en omstart, før dysten kunne tage sin begyndelse. AAU-båden kom uheldigt fra start med et fejlslagent åretag, og dermed var udfaldet givet tidligt i løbet.

Det er andet år, at studerende fra AAU og UCN dyster på Limfjorden i rosportens kongeklasse, otter med styrmand, i forbindelse med Aalborg Regatta. Kvinde-otterne deltog dog for første gang i år. Sidste år vandt AAU’s herrer knebent i spurten over UCN-båden efter at have ligget bagest på en del af distancen.

Både AAU’s kvindelige og mandlige roere har dagligt trænet hårdt og målrettet i Aalborg Roklub i de tidlige morgentimer for at blive klar til matchen. Forholdene på vandet var fine under matchen fredag eftermiddag, og det årlige opgør mellem AAU og UCN er allerede blevet en tradition. Pokalen blev overrakt af AAU’s direktør, Peter Plenge.

Dagens tredje og sidste dyst var et rent AAU-opgør mellem tre herre-både: Sidste års vindere, dette års vinderbåd og en otter bemandet af AAU-roere, som ikke var blevet udtaget til fredagens dyst mod UCN. Også i denne match gik vinderholdet fra dagens opgør med UCN af med sejren.

AAU’s skuffede kvinderoere efter matchen mod UCN’s kvindehold.

De endelige hold til Aalborg Regattaen 2014:

AAU Damer: Båd: ”Kap 100” der skal kæmpe mod UCN i løb 1.

Cox: Frank Sørensen, Aalborg Roklub

8: Jeanet Bælum, Produkt & design-psykologi

7: Christina Donstrup, Idræt

6: Maj Holm, Idræt

5: Katarina Thomsen, Idræt

4: Simona Læsø, Sundhedsteknologi

3: Andrea Tram, elektronik & IT

2: Lise Winther-Raumann, ukendt

1: Julie Petersen, ukendt

Reserver:

Camilla Friis, Ukendt

Tina Bygebjerg, Ukendt

Catharina Holland. Sundhedsteknologi

AAU Herrer 1:  Båd: ”888” der skal kæmpe mod UCN i løb 2 og mod AAU Herrer 2 & 3 i løb 3.
Cox: Jeppe Jægerslund, idræt

8: Jakob Molbech, Idræt

7: Jonas Svane, Politik & Administration

6: Jonas Krage, Innovation – viden og økonomisk dynamik

5: Laurits Mathiesen, Idræt

4: Szymon Grés, civilingeniør

3: Nicolaj Johansen, Energiteknik – Højspændingsingeniør

2: Morten Yde, Idræt

1: Christian Hauge, Idræt

AAU Herrer 2:  Båd: ”Kap 67” skal kæmpe mod AAU Herrer 1 & 3 i løb 3.

Cox: Christian Bager, Teknoantropologi

8: Theis Petersen, Idræt (vinder 2013)

7: Gorm Rasmussen, Idræt (vinder 2013)

6: Anders Boutrup Pedersen, Idræt (vinder 2013)

5: Søren Gam, Idræt (vinder 2013)

4: Kasper Phiil, Idræt

3: Dan Dodensig, Idræt (vinder 2013)

2: Jens Hedegaard, Idræt

1: Mads Gadeberg, Software Engineering

AAU Herrer 3: Båd: ”Kap 100” skal kæmpe mod AAU Herrer 1 & 2 i løb 3.

Cox: Frank Sørensen, Aalborg Roklub

8: Claus Hougaard, Sundhedsteknologi

7: Nikolaj Iversen, Fysioterapi

6: Mathias Köser, Idræt

5: Nedim Cokljat, Software

4: Mikkel Paetau, Matematik & Teknologi

3: Kristian Kristensen, Ukendt

2: Cormac Brady, Ukendt

1: Søren Batz, Energi