Rekruttering og Udvikling

Rekruttering foregår løbende og man er altid velkommen til at kontakte Aalborg Universitetsroning via mail eller på Facebook.com/aauroning og aftale deltagelse i træning. Denne foregår alle hverdage kl. 5.40-7.00 i Aalborg Roklub, Søsportsvej 8.

Ovenfor ses pyramiden der illustrerer hvordan universitetsroerne volumenmæssigt fordeler sig på de forskellige begivenheder og mesterskaber, helt fra rekrutteringsforløbet (niveau I) og til deltagelse med elitemandskabsbåde (niveau VII). I forbindelse med rekrutteringsforløbet træner de fleste mod deltagelse i Aalborg Regatta. Eftersom ambitionsniveau varierer meget hos de enkelte roere, vil der være flest i bunden af pyramiden og færre efterhånden som man bevæger sig opad mod Dansk Rocenter.

Der afholdes mindst ét rekrutteringsforløb årligt med formål at indhente nye universitetsroere til deltagelse i 8+ til Aalborg Regatta, først og fremmest. Her er der fokus på at komme på vandet, men også at prøve kræfter i roergometer. Indledningsvis trænes kommandoer og teknik i et indendørs bassin. Oplæringen af nye roere varetages af de resterende universitetsroere under cheftræner Bjarne Pedersen.Universitetsroerne inddeler sig i fire grupper hvor motionsroerne ikke skal opfylde målkrav. Rekrutteringsgruppen er den gruppe der møder til træning to til tre gange ugentligt og har til mål at deltage i og vinde universitetsmesterskaber. Basisgruppen træner minimum fem gange ugentligt og sigter mod at opnå en finaleplads til EUG/EUC. Endelig er der elitegruppen som træner med det formål at komme på landsholdet. Nedenstående inddeling i perioder er relativt skarpt opdelt, men tilpasses naturligvis det udgangspunkt den enkelte møder op med samt udviklingshastighed og ambitionsniveau.

Det første træningsår betragtes som rekrutteringsperioden. Her er målet, at den enkelte opnår kendskab til roning med én og to årer, dvs. både med sculler-årer og sweep-årer. Her skal den grundlæggende beherskelse af roning i outrigger opnås for bådtyperne coastal, gig, firer (med og uden styrmand), dobbeltsculler og otter og ro-taget skal kunne foretages kontrolleret. Målet er deltagelse i Aalborg Regatta samt andre danske regattaer. For herrer skal en 2K på roergometer helst udføres på tiden 6.45, for kvinder 7.45.

Efterfølgende kommer etableringsperioden, det andet træningsår, hvor følingen med båden udvikles og den enkelte bliver bedre til at tilpasse sig skiftende mandskaber i alle bådstørrelser. Her læres også at ro i single sculler med henblik på at øge det tekniske niveau og forståelse. Den enkelte erhverver sig forståelse for indstilling af båd og årer. Målet er deltagelse og hjemtagelse af danske universitetsmesterskaber. Herrer skal gerne udføre en 2K på roergometer til tiden 6.30. For kvinder: 7.30. Ro-træning på vandet suppleres helst med skadeforebyggende styrketræning og gerne flere ergometer-træningspas end det første træningsår.

Udviklingsperioden, det tredje træningsår, er kendetegnende ved, at den enkelte behersker roning med både sculler- og sweep-årer i alle bådtyper. Der er kendskab til den teoretiske inddeling af ro-taget. Her arbejdes på deltagelse i europæiske universitetsmesterskaber (EUG, EUC). Der vil så vist muligt roes med faste mandskaber. Ro-træning på vandet suppleres helst med skadeforebyggende styrketræning tre gange ugentligt og gerne flere ergometer-træningspas end det andet træningsår. Herrer skal gerne udføre en 2K på roergometer til tiden 6.15. For kvinder: 7.15 min.

Endelig er der præstationsperioden, det fjerde træningsår, hvor der arbejdes aktivt på at hjemtage danske og europæiske mesterskaber (EUC, EUG) samt deltagelse i testregatter og at de bedste roere placeres på landsholdet hvis dette er ønsket fra den enkelte. Ro-træning på vandet/ergometertræningspas suppleres med tre skadeforebyggende styrketræningspas om ugen og ”anden træning” tre gange om ugen. Herrer skal gerne udføre en 2K på roergometer på maksimalt 6 minutter. For kvinder: 7.05.

 

Træningsform

Træning af universitetsroerne foregår i sommersæsonen på vand alle ugens hverdage samt i weekender efter aftale. Hvis vejret er uegnet til roning (tåge eller stærk blæst) og der ikke kan sættes både i vandet erstattes ro-træningen af indendørs træningspas på roergometre, skiergometre og bikeergometre. Ved blæsende forhold sættes ofte coastalbåde i vandet mens de resterende roere træner indendørs. Sommersæsonens fokus er af teknisk karakter.

I vintersæsonen trænes hovedsageligt indendørs på ergometre som beskrevet ovenfor, dog med alternativ træning om onsdagen hvor der er fokus på bevægelighed og udspænding for at øge roernes kropsbevidsthed, bevægelighed og fleksibilitet. Mange er desuden medlem af et eksternt træningscenter hvor der udføres skadesforebyggende vægttræning ved siden af morgenens træningspas. Om vinteren er der fokus på at opbygge muskelmasse samt at øge iltoptaget hos den enkelte.

Foto: Én af damerne på skiergometer i ét af Aalborg Roklubs træningslokaler.

Foto: Én af herrerne på bikeergometer i Nordkraft i forbindelse med TriErg Challenge, en konkurrence mod to crossfitcentre, 2019.

Foto: Herrerne på roergometre med damerne ved deres side til DM i Gladsaxe, 2018.

Vision

Universitetsronings vision er at skabe kaproere, primært rekrutteret fra Aalborg Universitet og University College Nordjylland. Desuden deltagelse i danske regattaer og danske mesterskaber, herunder deltagelse i danske universitetsmesterskaber i 8+ for at dygtiggøre sig til deltagelse i European University Rowing Championships/Games samt deltagelse i Dansk Rocenters testregatta.

Foto: Medaljer og pokal uddeles til deltagerne i Aalborg Regatta 2018. Odense tog pokalen! En velfortjent og kølig øl indtages i fællesskab.

Foto: Èn af herrebådene til Copenhagen Harbour Race, 2019.

En universitetsroers oplevelse – hvad er universitetsroning?

Hvis du spørger en person, om han/hun ved hvad Danmark er, vil han/hun nok svare; “Det er et land”.   Ja, det er rigtigt, og hertil har vi alle kendskab til det ufortalte i svaret; Danmark er også et samfund, der består af en befolkning, en stat og offentlige og private institutioner, der får vores hverdag til at køre rundt, og vi ved, hvor kompleks et system der ligger bag svaret “Det er et land”.

Hvad er Universitetsroning? Det kan siges ganske kort; ”Danske universiteter der roer mod hinanden”. Så kort og præcist kan det forklares, men hvor mange har så kendskab til det ufortalte i dette svar? Kendskab til den kompleksitet, der ligger bag en sammensmeltning af den utroligt krævende disciplin af den fysiske og mentale udholdenhed som roning er, og universitetsverdens boglige hverdag med studier langt ud på nætterne, forskning og vidensudvikling.

Vi, de studerende fra Aalborg Universitet (AAU) er, sammen med og på opfordring af Aalborg Roklub (AR), begyndt at genoplive Universitetsroning i Danmark. For kort at beskrive det miljø, som universitetsroerne har skabt i AR, ser det således ud: Morgentræning fem til seks gange om ugen klokken 05.40 – 07.00. Bagefter bruger universitetsroerne tiden på gå i bad, spise morgenmad og få en kop kaffe sammen, hvor der bliver talt lige så meget om roning, som så meget andet. Ved at sidde og lytte til samtalerne, kan man blive helt i tvivl, om det er om roning eller studier der bliver diskuteret. Alt vores træning af det tekniske, kroppens fysiske styrke, kost, restitution og det præcisionsarbejde roning består af, bliver nøje analyseret, overvejet og undersøgt, som er lært fra vores universitetsstudie. Evalueringer, forbedringer og bedømmelser af dagens træning bliver også håndteret under morgenmaden, og når tid er, tager universitetsroerne ud på Universitet til deres studier, forelæsninger, gruppearbejde m.m.

Det, som overraskede alle universitetsroerne, var hvor svært det er at få en otter-mandsbåd til at fungere, at få det til at ligne noget der tilnærmelsesvis kan kaldes roning. Alle de forskellige variabler der skal lærers og mestres af alle roerne, hvor alle ottes forskellige kunnen og evner skal forenes til en enkelt enhed i perfekt symmetri!  Her er ingen Ronaldinho eller David Beckham, som er holdets stjerne, et trumfkort der kan sikre en sejr. Ikke én person er vigtigere end en anden i båden. Der er ikke én, som alene kan sikre bådens sejre, men én alene kan til gengæld sagtens ødelægge bådens fart, rytme, balance, tempo, og dermed miste sejren til konkurrenterne. Dette gennem ganske få ro-tag, på ganske få sekunder i et løb. Om det er et åreblad, der gentagende gange kommer for sent op ad vandet, og yder nok modstand i vandet til at sænke bådens fart, eller en roer der kører for hurtigt frem på sædet med sin ca. 90 kg tunge krop, der bremser bådens fremdrift mere end nødvendigt. Hvad end det er, så modarbejder det holdets interesse, og går imod alt det, som holdet træner for at opnå, nemlig sejren.

Det essentielle kodeord, som vi universitetsroere lever efter, er samarbejde. Det er samarbejdet, der har gjort, at universitetsroerne er gået fra at få at vide under det første officielle løb vi deltog i, at vi ikke bliver til noget, til at overraske hele det danske ro-samfund i slutningen af sæsonen, og få dem til at måbe over de resultater og sejre, som vi har sikret os, og den store konkurrencemæssige udfordring vi har ydet. Vores forståelse af hvorfor roning bliver kaldt en akademisk sportsgren, og universitetsroningens popularitet i udlandet, bemærkelsesvis England, Oxford- Cambridge-matchene, er blevet noget så klart, og som et slogan fra AAU kan forklare det: “Teamwork seriously effect your brain!”.

Det kræver mindst lige så meget af en gruppe roere at få en 8-mandsbåd til at fungere godt, som det kræver af enkeltpersoner og gruppearbejde, at klare sig igennem en uddannelse på AAU. Balancen der styrker begge dele, viden og læreren med fysiske udfoldelse, er at finde i roningens verden, der har eksisteret i mange år, og til den dag i dag, er en stolt tradition, som blot venter på at blive etableret i nutidens Danmark. Nok er Danmark et lille land, men vi er et slagkraftigt land, og ved at udvide vores slagkraft med Universitetsroning, og komme til udlandet og konkurrere mod andre Universiteter i verden. Alle disse udfordringer og arbejde har fascineret os, og de muligheder der er i roningens verden, giver os mere blod på tanden til at blive bedre.

– Af Jonas Svane, universitetsroer i Aalborg Roklub.